JUNI MÆNGDER: FRAGTMODVIND I FLERE REGIONER


INVESTOR NEWS nr. 22 - 11. juli 2025
 

Færge – fragt: De samlede mængder på 3,4 mio. lanemeter i juni 2025 var 1,7%* lavere end i 2024 og 3,7% lavere justeret for ruteændringer. År-til-dato vækstraterne var henholdsvis -0,2% og -1,3%.

Nordsømængderne var lavere end i 2024 drevet hovedsageligt af en negativ effekt fra en national strejke i Sverige, der påvirkede driften i Gøteborg Havn. Middelhavs-mængderne var lavere end i 2024 som følge af kapacitetsreduktioner afledt af ny færge-konkurrence mellem Tyrkiet og Italien.

Mængderne på Den Engelske Kanal var lavere end i 2024, justeret for de nye Jersey-ruter, delvist på grund af en nedgang i det samlede marked på Doverstrædet . Østersømængderne var på niveau med 2024. Mængderne på Gibraltar-strædet var højere end i 2024.

I de sidste 12 måneder, 2025-24, steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 3,7% til 41,5 mio. fra 40,0 mio. i 2024-23. Stigningen var 0,3% justeret for ruteændringer.

Færge – passager: Antallet af passagerer i juni 2025 justeret for ruteændringer** gik ned med 7,1% til 414 tusinde i forhold til 2024 og den justerede år-til-dato vækstrate var -4,4%. Den månedlige nedgang skyldtes færre passagerer på Doverstrædet. Antallet af biler i juni var 9,3% lavere end i 2024 justeret for ruteændringer.

I de sidste tolv måneder, 2025-24, steg det samlede antal passagerer 10,4% til 6,1 mio. sammenlignet med 5,5 mio. for 2024-23. Vækstraten var -0,7% justeret for ruteændringer.

*Justeret for en korrektion til tidligere måneder af mængder på Gibraltarstrædet rapporteret i juni 2024. **Justeret for salg af Oslo-Frederikshavn-København ultimo oktober 2025, Tarifa-Tanger Ville på grund af betydelige kapacitetsændringer forud for exit fra ruten primo juni 2025 og tilgang af Jersey-ruter fra ultimo marts 2025.


DFDS færgemængder        
 Juni Sidste 12 måneder
Fragt202320242025Ændr. 202320242025Ændr.
Lanemeter, '0003.4153.5783.422-4,3% 38.99140.00141.4663,7%
          
Passager202320242025Ændr. 202320242025Ændr.
Passagerer, '000416608450-26,1% 4.3415.4806.05210,4%


DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for juli 2025 forventes offentliggjort 20. august 2025 omkring kl. 7.30.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 16.500 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil



Attachments

DFDS_DK_NR_22_11_07_2025_JUNI_VOLUMEN

Recommended Reading