FEBRUAR MÆNGDER: FREMGANG FOR PASSAGERER, LAVERE FRAGT


INVESTOR NEWS nr. 13 - 12. marts 2025
 

Færge – fragt: De samlede mængder på 3,4 mio. lanemeter i februar 2025 var 3,6% lavere end i 2024.

Nordsømængderne var lavere end i 2024 som følge af en nedgang i mængder fra bilindustrien og en opbremsning i eksporten af fødevarer til UK fra kontinentet. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 i forlængelse af kapacitetsjusteringer på grund af øget konkurrence i én korridor.

Mængderne på Den Engelske Kanal var lavere end i 2024 som følge af hovedsageligt en dag mindre i måneden på grund af skudårseffekten i 2024. Mængderne på Østersøen og på Gibraltarstrædet var begge højere end i 2024.

I de sidste 12 måneder, 2025-24, steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 5,7% til 41,4 mio. fra 39,1 mio. i 2024-23. Stigningen var 6,6% justeret for ruteændringer.

Færge – passager: Antallet af passagerer i februar 2025 var 13,6% lavere end i 2024 og 4,1% højere justeret for salget af Oslo-Frederikshavn-København. Den justerede stigning skyldtes primært flere passagerer på Gibraltarstrædet og Østersøen. Antallet af biler var 14,5% lavere end i 2024 og 3,9% lavere justeret for ruteændringer.

I de sidste tolv måneder, 2025-24, steg det samlede antal passagerer 38,2% til 6,6 mio. sammenlignet med 4,8 mio. for 2024-23. Stigningen var 5,9% justeret for ruteændringer.


DFDS færgemængder        
 Februar Sidste 12 måneder
Fragt202320242025Ændr. 202320242025Ændr.
Lanemeter, '0003.0543.5463.418-3,6% 41.24739.12441.3655,7%
          
Passager202320242025Ændr. 202320242025Ændr.
Passagerer, '000211331286-13,6% 4.0084.7526.56638,2%


DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for marts 2025 forventes offentliggjort 11. april 2025 omkring kl. 10.00.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 14.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil



Attachments

DFDS_DK_NR_13_12_03_2025_FEB_VOLUMEN

Recommended Reading