TCM Group ansætter juridisk direktør


P R E S S E M E D D E L E L S E                                                        
                                           

Tvis, den 5. marts 2018

TCM Group ansætter juridisk direktør

TCM Group, en af Danmarks førende og mest innovative producenter af køkken, bad og garderobeløsninger, har per 1. marts 2018 ansat Nicolaj Philipsen som juridisk direktør.

Nicolaj Philipsen (41), der er cand. jur. fra Aarhus Universitet, har mere end 10 års juridisk erfaring fra en anden stor skandinavisk køkkenudbyder. Som juridisk direktør og en del af TCM Group’s ledelsesgruppe er Nicolaj Philipsen blandt andet ansvarlig for børsretlige forpligtelser, varemærkebeskyttelse samt Human Resources (HR).

”Nicolaj kommer med en værdifuld international erfaring og indsigt i køkkenbranchen og bliver en vigtig brik i TCM Group’s fortsatte skandinaviske vækststrategi. Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os at tiltrække en stærk profil med solid erfaring fra køkkenindustrien,” siger administrerende direktør Ole Lund Andersen, TCM Group.

TCM Group, der blev børsnoteret på Nasdaq Copenhagen i november 2017, står bag Svane Køkkenet, Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn samt løsninger, der sælges gennem forhandlere under forhandlernes eget brand (private label).

For yderligere information:

Ole Lund Andersen, adm. direktør TCM Group, +45 97 43 52 00

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 125 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private label-køkkenmærker gennem gør-det-selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. For yderligere oplysninger se www.tcmgroup.dk.


Attachments

Pressemeddelelse_Nicolaj Philipsen
GlobeNewswire

Recommended Reading