NKT vinder serviceordre på reparation af energikabel mellem Danmark og Norge

NKT har vundet turnkey-ordren på reparation af offshore-kablet Skagerrak 2, der blev beskadiget i juli. Ordren er tildelt af norske Statnett, og reparationen forventes at begynde i oktober.


Den globale kabelproducent NKT skal reparere kablet Skagerrak 2, som er et af de fire højspændingskabler, der transporterer bæredygtig energi mellem Norge og Danmark. Kablet mellem Kristianstad i Norge og Tjele i Danmark blev beskadiget i slutningen af juli, og i løbet af oktober og november skal NKT udbedre skaderne på det 250 kV masseimprægnerede (MI) jævnstrømskabel (HVDC). Reparationen omfatter alt fra projektstyring, havbundsanalyse, levering af samlinger og udførelsen af selve reparationen, som bliver gennemført med verdens mest avancerede kabeludlægningsskib NKT Victoria.

Oliver Schlodder, Executive Vice President og Head Service and Accessories i NKT, siger:

”Vi glæder os til sammen med Statnett at få genskabt den fulde kabelforbindelse mellem Norge og Danmark. Det er udfordrende at udføre offshore-reparationer i vinterhalvåret, men vi har både stor erfaring og et højteknologisk kabelskib at trække på, så vi kan hjælpe Stattnett med at minimere kablets nedetid.”

NKT har stor erfaring med installation og service af on- og offshore højspændingskabler inden for både jævn- og vekselstrøm. Serviceopgaven i Skagerrak er en CIS-totalentreprise (Cable System, Installation and Service), der giver kunder som Statnett mulighed for kun at arbejde sammen med en leverandør, hvilket øger fleksibiliteten og reducerer risikoen i kabelprojekter. 


Kontakt
Pelle Fischer, Communications Officer, +45 2223 5870
Helle Gudiksen, Head of Group Communications, +45 2349 9098

Højspændingskablet Skagerrak 2 er en af de fire kabelforbindelser, som binder Danmark og Norge sammen, så bæredygtig energi nemt kan udveksles mellem de to lande. I oktober påbegynder NKT reparationen af kablet, som blev beskadiget i juli. Foto: NKT NKT Victoria – verdens mest avancerede kabelskib – skal stå for reparationen af kablet Skagerrak 2. Foto: NKT

Attachments

NKT vinder serviceordre på reparation af energikabel mellem Danmark og Norge.pdf Offshore_HV_Cable.jpg NKT_Viktoria_Cable_installation.jpg

Recommended Reading