FirstFarms A/S og AP Pension indgik i april 2016 et letter of intent vedrørende en langsigtet strategisk rammeaftale om salg af landbrugsjord og bygninger i Østrumænien, jf. FirstFarms' selskabsmeddelelse nr. 4/2016 af 21. april 2016.
Den indledende Due Diligence proces er nu gennemført, og det juridiske grundlag for endelig aftale er under udarbejdelse og forhandling.
Processen omkring det juridiske aftalesæt har haft en lang procestid grundet høj kompleksitet.
De juridiske forhandlinger forventes afsluttet inden udgangen af 3. kvartal 2017.
Den økonomiske effekt af aftalen med AP Pension er ikke indregnet i selskabets forventninger for 2017, og FirstFarms fastholder derfor de tidligere udmeldte forventninger om et EBIT-resultat på 18-22 mio. kr. i 2017.
Med venlig hilsen,
FirstFarms A/S
For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.