Forlængelse af konvertible obligationer samt insideres handel med konvertible obligationer i FirstFarms A/S


I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 22/2015, kan vi hermed oplyse at 17 obligationsejere, der tilsammen repræsenterer konvertible obligationer for 31.065.935 kr., har valgt at tage imod tilbuddet om forlængelse. Af disse har 5 obligationsejere, der tilsammen repræsenterer konvertible obligationer for 3.901.099 kr., valgt at afgive tilsagn om konvertering med virkning fra den 2. januar 2017.

Insideres handel med konvertible obligationer i FirstFarms A/S

I henhold til værdipapirhandelslovens §28a og med fuldmagt til at indberette for Henrik Hougaard Invest ApS og Bent Juul Jensen skal FirstFarms A/S hermed indberette om ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med FirstFarms A/S' aktier og tilknyttede værdipapirer.

Henrik Hougaard Invest ApS, nærtstående til bestyrelsesformand Henrik Hougaard har den 2. december 2015 opkøbt konvertible obligationer i FirstFarms A/S for nominelt 7.500.000 kr., og bestyrelsesmedlem Bent Juul Jensen har den 2. december 2015 opkøbt konvertible obligationer i FirstFarms A/S for nominelt 3.000.000 kr. Obligationerne er købt til kurs 101. FirstFarms' aktie har fondskode DK0060056166, obligationerne er ikke noterede.

Af ovenstående meddelelser om forlængelse af obligationen kan det oplyses, at bestyrelsesformand Henrik Hougaard har forlænget obligationer for 12.005.495 kr., bestyrelsesmedlem Bent Juul Jensen har forlænget obligationer for 4.802.198 kr. og administrerende direktør Anders H. Nørgaard har forlænget obligationer for 1.351.648 kr.

 

Billund, d. 4. december 2015

 

FirstFarms A/S

 

For yderligere information:

Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

 


Attachments

Forlængelse af konv.obligationer

Recommended Reading