Andelsklasser i SKAGEN Vekst, Global og Kon-Tiki

Forvaltningsselskabet SKAGEN foreslår, at der oprettes andelsklasser i aktiefondene SKAGEN Vekst, SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki. Oprettelse af andelsklasser sker ved vedtægtsændring i hver af fondene og medfører ikke negative konsekvenser for eksisterende andelsejere


 

Indkaldelse til andelsejermøde 19. juni 2013

Forvaltningsselskabet SKAGEN foreslår, at der oprettes andelsklasser i aktiefondene SKAGEN Vekst, SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki. Oprettelse af andelsklasser sker ved vedtægtsændring i hver af fondene og medfører ikke negative konsekvenser for eksisterende andelsejere. Vedtægtsændringerne skal behandles og godkendes af fondenes andelsejere på et andelsejermøde.

De foreslåede ændringer blev behandlet og enstemmigt vedtaget af bestyrelsen i SKAGEN den 25. april.

Andelsejermødet afholdes i SKAGENs lokaler i Skagen 3, Torgterrassen 5. etg i Stavanger 19. juni kl. 17:00.

Brevstemmer kan afgives ved at indsende stemmesedlen pr. e-mail eller almindelig post i perioden 3-14. juni.

 

Baggrund og begrundelse for vedtægtsændringerne

Andelsklasser er betegnelsen for inddelinger af en værdipapirfond efter bestemte karakteristika. Inddelingen kan være baseret på forskellig forvaltningshonorar, forskellige valutaer, eller om der udbetales udbytte eller ej. Forskellige karakteristika kan gøre den enkelte andelsklasse særligt egnet for en bestemt gruppe investorer. De forskellige andelsklasser i samme fond forvaltes i henhold til samme investeringsmandat, og alle andelsejere har en ideel andel af den samme formuemasse. I 2012 blev der åbnet op for, at også norske værdipapirfonde kan have andelsklasser med forskellige vilkår for blandt andet forvaltningshonorar.

SKAGEN har lagt stor vægt på at have flere typer kunder på forskellige markeder for at have en så stabil forvaltningskapital som muligt. SKAGEN mener, at stabil forvaltningskapital er gunstigt for med tiden at opnå et godt afkast. Fondene er derfor godkendt til markedsføring i flere europæiske lande, bl.a. Storbritannien og Holland. På disse markeder er vi afhængige af eksterne distributører, som modtager godtgørelse som betaling for distributionen. I Storbritannien og Holland er der imidlertid indført restriktioner med hensyn til distributørers adgang til at modtage sådan godtgørelse. Distributørerne skal i stedet tage sig betalt direkte af investorer/andelsejere. Fondsbranchen på disse markeder har derfor etableret såkaldte nettoandelsklasser, hvor berørte distributører får mulighed for at formidle andele i en egen andelsklasse med lavere forvaltningshonorar. SKAGEN ønsker at oprette sådanne andelsklasser for at bevare konkurrenceevnen på de to markeder.

SKAGEN foreslår derfor, at der oprettes to andelsklasser (A og B) i aktiefondene SKAGEN Vekst, SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki. A-andelsklasserne vil have samme vilkår som den nuværende fond. B-andelsklasserne vil have et lavere fast forvaltningshonorar og være åben for investorer som tegner gennem distributører, som ikke modtager returprovision fra SKAGEN. (Andelsejere vil enten være i A- eller B-klassen).

Den foreslåede vedtægtsændring vil ikke få nogen konsekvenser for eksisterende andelsejere, forventet afkast og risiko i de tre aktiefonde.

SKAGEN vurderer, at ovennævnte vedtægtsændringer vil være i andelsejernes interesse, eftersom det muliggør mere stabil forvaltningskapital i fondene fordelt på flere typer kunder på flere forskellige markeder.

 

Forslag til vedtægtsændring

På baggrund af ovennævnte fremsættes følgende forslag til vedtægtsændringer:

1) SKAGEN Vekst: Der oprettes to andelsklasser i fonden i overensstemmelse med vedlagte vedtægtsformuleringer. Andelsklasse A vil have samme vilkår som den nuværende fond. Andelsklasse B vil have lavere fast forvaltningshonorar end andelsklasse A. Andelsklasse B vil være åben for investorer, som tegner gennem SKAGENs distributører, som i henhold til aftale ikke modtager returprovision fra SKAGEN.

2) SKAGEN Global: Der oprettes to andelsklasser i fonden i overensstemmelse med vedlagte vedtægtsformuleringer. Andelsklasse A vil have samme vilkår som den nuværende fond. Andelsklasse B vil have lavere fast forvaltningshonorar end andelsklasse A. Andelsklasse B vil være åben for investorer, som tegner gennem SKAGENs distributører, som i henhold til aftale ikke modtager returprovision fra SKAGEN.

3) SKAGEN Kon-Tiki: Der oprettes to andelsklasser i fonden i overensstemmelse med vedlagte vedtægtsformuleringer. Andelsklasse A vil have samme vilkår som den nuværende fond. Andelsklasse B vil have lavere fast forvaltningshonorar end andelsklasse A og ingen rabatordning. Andelsklasse B vil være åben for investorer, som tegner gennem SKAGENs distributører, som i henhold til aftale ikke modtager returprovision fra SKAGEN.

Vedhæftet følger forslag til ny § 5 og § 7 i vedtægterne.

Vedtægtsændringerne forudsætter, at mindst 75 procent af andele, der er repræsenteret på andelsejermødet ved fremmøde eller brevstemme, har stemt for ændringen. Forudsat at forslaget vedtages på andelsejermødet, skal Finanstilsynet kontrollere, at lovens krav til indhold og procedurer for vedtægtsændringer er opfyldt. Tidspunkt for ikrafttrædelse af vedtægtsændringerne afhænger af Finanstilsynets sagsbehandlingstid og vil blive offentliggjort på SKAGENs hjemmesider.

I perioden mellem offentliggørelse og ikrafttrædelse er der ifølge loven krav om, at indløsning af andele skal være gebyrfri. Ingen af SKAGENs fonde har gebyr på indløsninger og opfylder derfor lovens betingelser om gebyrfri indløsning.

 

Andelsejermøde

Beslutninger om vedtægtsændringer skal behandles af fondens andelsejere på et andelsejermøde. Andelsejere indbydes til andelsejermøde den 19. juni SKAGENs lokaler i Skagen 3, Torgterrassen 5. etg i Stavanger, hvor man kan afgive stemme personligt eller via fuldmægtig. Andelsejermødet vil blive afholdt med følgende agenda:

  1. Valg af ordstyrer og to andelsejere fra hver fond til at underskrive protokollen
  2. Leder Forretningsstøtte og kontroll, Leif Ola Rød, redegør for begrundelsen for vedtægtsændringerne
  3. Indsendte spørgsmål fra andelsejerne
  4. Afstemning for hver enkelt fond

På andelsejermødet giver hver andel en stemme. Beholdning pr. 14. juni vil være afgørende for antallet af stemmer.

Fuldmagtsblanket kan hentes på skagenfondene.dk eller ved at kontakte Kundeservice. Husk at medbringe legitimation og eventuel registreringsattest (for virksomheder).

Andelsejere har ret til at få drøftet spørgsmål vedrørende vedtægtsændringen på andelsejermødet. Spørgsmål skal indsendes på skrift til bestyrelsen i SKAGEN, seneste en uge før mødet afholdes. Med undtagelse af vedtægtsændringerne kan andelsejermødet ikke træffe beslutninger, som binder fonden eller forvaltningsselskabet.

Tilmelding til andelsejermødet kan ske pr. e-mail til legal@skagenfondene.dk eller ved at kontakte Kundeservice på telefon 7010 4001. Tilmelding skal være SKAGEN i hænde senest 14. juni.

 

Adgang til at brevstemme

Andelsejere kan indsende sin stemme til legal@skagenfondene.dk eller til SKAGEN, Kgs. Nytorv 8, 4. sal, DK-1050 København K. Brevstemmer skal være SKAGEN i hænde senest 14. juni. Beholdning pr. 14. juni vil være afgørende for antallet af stemmer.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til vedtægtsændringerne eller andelsejermødet er du velkommen til at kontakte SKAGEN på legal@skagenfondene.dk eller på telefon 7010 4001.

Bestyrelsen i SKAGEN AS
Martin Gjelsvik, bestyrelsesformand


Attachments

20130603 FINAL §§ 5 og 7 DK.pdf