Forløb af ordinær generalforsamling i TK Development A/S den 22. maj 2013

Ordinær generalforsamling i TK Development A/S den 22. maj 2013


Aalborg, Danmark, 2013-05-22 17:49 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i TK Development A/S.

Punkterne 1 - 3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2012/13.

Bestyrelsens forslag under punkt 4.1.1 om nedsættelse af selskabskapitalen med nominelt kr. 588.920.010,00 til kurs 100 (pari) fra nominelt kr. 630.985.725,00 til nominelt kr. 42.065.715,00 ved ligelig nedskrivning af alle aktier fra kr. 15,00 til kr. 1,00, herunder henlæggelse af nedsættelsesbeløbet til en særlig fond samt vedtægtsændringer i forbindelse med gennemførelsen af kapitalnedsættelsen, blev vedtaget. Ligeledes blev forslaget om bemyndigelse til at anmelde kapitalnedsættelsen til Erhvervsstyrelsen efter udløb af den i selskabslovens § 192 indeholdte 4-ugers frist vedtaget.

Bestyrelsens forslag under punkt 4.1.2 om bemyndigelse til ad en eller flere gange at forhøje selskabskapitalen med et beløb på op til kr. 63.098.573,00 (svarende til 63.098.573 stk. aktier a kr. 1,00 eller 150 % af selskabskapitalen således som denne vil være efter kapitalnedsættelse i henhold til forslaget ovenfor i punkt 4.1.1) samt vedtægtsændringer som følge af kapitalforhøjelsen, blev vedtaget.  

I henhold til punkt 4.1.3 blev de af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer, herunder indsættelse af 70-års alderskriterium for bestyrelsesmedlemmer samt redaktionelle justeringer og ændret format, vedtaget.

Bestyrelsens forslag under punkt 4.1.4 om bemyndigelse til dirigenten til med substitutionsret at foretage registrering af de vedtagne forslag, herunder at foretage de formelle ændringer og tilføjelser i de af generalforsamlingen trufne beslutninger, blev vedtaget.

I henhold til dagordenens punkt 5 blev det vedtaget at bestyrelsen fortsat skal bestå af seks medlemmer. Niels Roth, Per Søndergaard Pedersen og Peter Thorsen blev genvalgt. Nyvalgt blev Arne Gerlyng-Hansen, Morten Astrup og Kim Mikkelsen.

Nielsen & Christensen, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, og Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som selskabets revisorer, jf. dagsordenens punkt 6.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde hvor Niels Roth blev genvalgt som formand, og Peter Thorsen blev valgt som næstformand for bestyrelsen.

TK Development A/S

Niels Roth

Bestyrelsesformand

 

 

         Kontaktdetaljer:
         TK Development A/S
         Adm. direktør Frede Clausen
         Tel. +45 8896 1010


Attachments

Nr_12_Forloeb_generalforsamling.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading