Exiqon A/S gennemfører rettet emission af 1.805.056 nye aktier til markedskurs

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER UDLEVERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER SYDAFRIKA


Bestyrelsen for Exiqon A/S (NASDAQ OMX Copenhagen A/S: “EXQ”) har i dag gennemført en rettet emission af 1.805.056 nye aktier à nominelt DKK 1 gennem en såkaldt accelereret bookbuilding-proces. For yderligere oplysninger henvises til Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2012.

Tegningskursen er DKK 9,00 pr. aktie à nominelt DKK 1, hvorved Exiqon modtager et bruttoprovenu på ca. 15 mio. kr.

Provenuet vil blive anvendt til at styrke Exiqons kapitalressourcer.

Efter kapitalforhøjelsen vil aktiekapitalen i Exiqon bestå af 36.874.082 aktier à nominelt DKK 1 svarende til nominelt DKK 36.874.082.

Registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen forventes at finde sted den 27. juni 2012, og de nye aktier vil blive udstedt i den midlertidige ISIN-kode DK0060442630. Der er ikke søgt om optagelse til handel og officiel notering af aktierne i den midlertidige ISIN, der alene vil blive registreret i VP Securities A/S. Den midlertidige ISIN-kode vil blive sammenlagt med den eksisterende ISIN kode for de eksisterende aktier, DK0060077758, hurtigst muligt efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen, hvilket forventes at ske den 27. juni 2012. De nye aktier forventes søgt optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 27. juni 2012 med forventet første handelsdag den 29. juni 2012.

Handelsbanken Capital Markets har ageret som finansiel rådgiver i forbindelse med denne transaktion.

Yderligere information        
Lars Kongsbak, President & CEO, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2101)
Hans Henrik Chrois Christensen, CFO, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2131)


Attachments

GlobeNewswire