København, 2012-04-26 13:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Nordicom A/S har i dag, torsdag den 26. april 2012, afholdt ordinær generalforsamling med følgende resultater:
-
Bestyrelsens beretning og det aflagte regnskab for 2011 blev godkendt af generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om, at underskuddet overføres til næste år blev godkendt af generalforsamlingen. Som det fremgår af årsrapporten har selskabet tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen. Bestyrelsen orienterede generalforsamlingen om, at man, som det også fremgår af årsrapporten, løbende vurderer behovet for tilpasning af kapitalstrukturen. Reetablering af kapitalen kan ske via øget indtjening fra driften og/eller værdireguleringer af porteføljen, og derudover overvejer bestyrelsen i forbindelse med forhandlingerne om ny bankaftale andre tiltag til forbedring af kapitalstrukturen, herunder en kapitaltilførsel eventuelt i kombination med en kapitalnedsættelse.
-
Generalforsamlingen godkendte den foreslåede vedtægtsændring, hvorefter der som tredje punkt i vedtægternes punkt 13.1 indsættes følgende: "Der kan ikke ske valg eller genvalg af bestyrelsesmedlemmer, fra de er fyldt 70 år."
-
Til bestyrelsen skete genvalg af Allan Andersen, Michael Vad Petersen, Júlíus Thorfinnsson, Leif Djurhuus, David Overby og Mette Lis Andersen.
- Som revisor blev Deloitte genvalgt.
Allan Andersen Bestyrelsesformand |
Ole Steensbro Adm. direktør |
Nordicom A/S www.nordicom.dk |
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: +45 40 80 80 32