RTX Telecom afholder ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 6. marts 2012 kl. 14.00


Den ekstraordinære generalforsamling afholdes på selskabets adresse Strømmen 6, 9400 Nørresundby.

 

På selskabets ordinære generalforsamling den 30. januar 2012 blev der truffet beslutning om ændring af selskabets vedtægter punkt 1. Da der på den ordinære generalforsamling ikke var repræsenteret 2/3 af selskabets aktiekapital, skal ændringen af vedtægterne ifølge selskabets vedtægter pkt. 10.4 tillige vedtages på en ekstraordinær generalforsamling. På den ekstraordinære generalforsamling er der ikke krav om repræsentation af en bestemt del af aktiekapitalen.    

 

Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er følgende:

  1. Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets vedtægter:

I selskabets vedtægter punkt 1 ændres selskabets navn fra ”RTX Telecom A/S” til ”RTX A/S”.

  1. Eventuelt.

 

Selskabskapital

Selskabskapitalen er på DKK 47.170.255. Der består kun én aktieklasse. Kapitalen er fordelt på aktier af DKK 5 og multipla heraf. Hvert aktiebeløb på DKK 5 giver én stemme.

 

Dagsordenen og fuldstændige forslag på selskabets kontor

Indkaldelsen, dagsordenen og de fuldstændige forslag vil senest fredag den 10. februar 2012 blive fremlagt på selskabets kontor samt udsendt til de aktionærer, der har fremsat begæring herom. Der henvises til selskabets hjemmeside www.rtx.dk, hvor de nødvendige oplysninger og dokumenter er tilgængelige fra samme dato vedrørende den ekstraordinære generalforsamling.

 

Vedtagelseskrav

For vedtagelse af beslutning om ændring af selskabets vedtægter kræves et simplet flertal på den ekstraordinære generalforsamling.

 

Aktionærernes ret til at give møde og afgive stemme på den ekstraordinære generalforsamling

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på den ekstraordinære generalforsamling fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren ejer på registreringsdatoen, som er tirsdag den 28. februar 2012. Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest fredag den 2. marts 2012 har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, som ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

 

Adgangskort med stemmesedler rekvireres hos VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91 senest fredag den 2. marts 2012 kl. 16.00. Adgangskort med stemmesedler kan tillige rekvireres på VP Investor Services A/S’ hjemmeside www.vp.dk/gf eller RTX Telecom’s hjemmeside www.rtx.dk/investor senest fredag den 2. marts 2012 kl. 16.00.

 

Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt. Fuldmagtsblanket findes på www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Afgivelse af fuldmagt skal være VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, postboks 4040, 2300 København S i hænde senest fredag den 2. marts 2012.

 

Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive brevstemme. Brevstemmeblanket findes på www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Brevstemme skal være RTX Telecom A/S, Strømmen 6, 9400 Nørresundby i hænde senest mandag den 5. marts 2012.

 

Med venlig hilsen

RTX Telecom A/S

 

Jens Alder                                                  Jesper Mailind                   

Formand for bestyrelsen                           Administrerende direktør

 

 

Spørgsmål og yderligere oplysninger:

Administrerende direktør Jesper Mailind, tlf. 96 32 23 00

RTX Telecom’s hjemmeside: www.rtx.dk


Attachments

GlobeNewswire