Kent Arentoft træder ud af bestyrelsen for Solar A/S.
Ændringen sker som konsekvens af, at Kent Arentoft som koncernchef i DLH-Gruppen tager midlertidigt ophold i udlandet og derfor ikke er til rådighed for Solar i denne periode.
Herefter består bestyrelsen frem til næste generalforsamling af fem generalforsamlingsvalgte medlemmer samt tre medarbejderrepræsentanter.
Med sin udtræden af bestyrelsen træder Kent Arentoft samtidig ud af revisionsudvalget, hvor han hidtil har været formand. Ny formand for revisionsudvalget bliver Peter Falkenham. Samtidig træder Jens Peter Toft ind i revisionsudvalget.
Revisionsudvalget består herefter af Peter Falkenham (formand), Jens Borum og Jens Peter Toft.
Med venlig hilsen
Solar A/S
Jens Borum
Bestyrelsesformand
Fakta om Solar
Solar A/S (tidligere Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni) er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953. Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-, vvs- og ventilationsprodukter. Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber under Solar-varemærket i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Polen. Desuden driver Solars Aurora Group forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Solar har i 2010 haft en omsætning på € 1.401,5 mio. svarende til DKK 10,4 mia. Koncernen beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere.
Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu