Handelsbanken udbyder aktieindekserede obligationer med afkast
relateret til en kurv af 12 globale aktier indenfor klimateknologi
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
København, den 16. november 2009
Handelsbanken udbyder aktieindekserede obligationer med afkast
relateret til en kurv af 12 globale aktier indenfor klimateknologi
Handelsbanken udsteder nyt struktureret obligationslån, hvor afkast
er relateret til udviklingen i en kurv af 12 globale aktier indenfor
klimateknologi: Air Liquide S.A., DENSO Corporation, Emerson Electric
Co., First Solar Inc., LG Electronics Inc., Koninklijke (Royal)
Philips Electronics N.V., Compagnie de Saint-Gobain, Schneider
Electric SA, Siemens AG, Toyota Motor Corporation, Veolia
Environnement og Vestas Wind Systems A/S. Obligationen benævnes Lån
7005 Klimateknologi med fondskoden DK0030189972.
Obligationerne har en løbetid på 4 år, og investor er ved
obligationernes udløb minimum sikret en indfrielseskurs på 100.
Herudover får investor en på forhånd fastlagt procentandel
(deltagelsesgraden) af stigningen i ovenstående aktiekurv.
Markedsforholdene pr. den 5. november 2009 giver anledning til en
indikativ deltagelsesgrad i niveauet 110%. Deltagelsesgraden vil
blive endeligt fastsat den 15. december 2009 ud fra de på det
tidspunkt gældende markedsforhold.
Tegningsperioden for obligationerne begynder den 23. november 2009 og
løber til og med den 11. december 2009 kl. 16.00. Obligationslånet
udstedes i danske kroner og er ikke rentebærende. Obligationerne
udbydes til en tegningskurs på 109 franko kurtage.
Obligationerne forventes optaget til notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S med første noteringsdag den 22. december 2009 og
registreres i VP. Obligationerne udløber den 18. december 2013.
Endelige Vilkår med yderligere oplysninger om obligationsudstedelsen
kan rekvireres hos Handelsbanken og på Handelsbankens website
www.handelsbanken.dk.
Med venlig hilsen
Handelsbanken Capital Markets
For yderligere information, kontakt venligst:
Handelsbanken Capital Markets
Thomas M. Soelberg, Corporate Finance tlf. 3341 8606
Handelsbanken
Erik R. Thomsen, Forretningsudvikling tlf. 4456 2393
Aktieindekseret obligation - Lån 7005 Klimateknologi
| Source: Svenska Handelsbanken