Handelsbanken udbyder aktieindekserede obligationer med afkast
relateret til kurv af 15 asiatiske aktier
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
København, den 14. september 2009
Handelsbanken udbyder aktieindekserede obligationer med afkast
relateret til en kurv af 15 asiatiske aktier
Handelsbanken udsteder nyt struktureret obligationslån, hvor afkast
er relateret til udviklingen i en kurv af 15 asiatiske aktier: China
Mobile, China Overseas Land and Investments, China Railway
Construction, China Resources Land, CLP Holdings, Daewoo Shipbuilding
& Marine, Hong Kong Electric, Huaneng Power, Hutchison Whampoa,
Keppel Corp, POSCO, Samsung C&T, Shimao Property Holdings, Singapore
Telecom og Sun Hung Kai Properties. Obligationen benævnes Lån 7004
Asien med fondskoden DK0030181052.
Obligationerne har en løbetid på 4 år, og investor er ved
obligationernes udløb minimum sikret en indfrielseskurs på 100.
Herudover får investor en på forhånd fastlagt procentandel
(deltagelsesgraden) af stigningen i ovenstående aktiekurv.
Markedsforholdene pr. den 8. september 2009 giver anledning til en
indikativ deltagelsesgrad i niveauet 125%. Deltagelsesgraden vil
blive endeligt fastsat den 13. oktober 2009 ud fra de på det
tidspunkt gældende markedsforhold.
Tegningsperioden for obligationerne begynder den 21. september 2009
og løber til og med den 9. oktober 2009 kl. 16.00. Obligationslånet
udstedes i danske kroner og er ikke rentebærende. Obligationerne
udbydes til en tegningskurs på 108 franko kurtage.
Obligationerne forventes optaget til notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S med første noteringsdag den 20. oktober 2009 og
registreres i VP. Obligationerne udløber den 16. oktober 2013.
Endelige Vilkår med yderligere oplysninger om obligationsudstedelsen
kan rekvireres hos Handelsbanken og på Handelsbankens website
www.handelsbanken.dk.
Med venlig hilsen
Handelsbanken Capital Markets
For yderligere information, kontakt venligst:
Handelsbanken Capital Markets
Thomas M. Soelberg, Corporate Finance tlf. 3341 8606
Handelsbanken
Erik R. Thomsen, Forretningsudvikling tlf. 4456 2393
Aktieindekseret obligation - Lån 7004 Asien - Endelige Vilkår
| Source: Svenska Handelsbanken