Genmab får rettigheder til HuMax-TAC tilbage


Genmab får rettighederne til HuMax-TAC tilbage                                  

Resumé: Genmab har fået alle rettigheder til HuMax-TAC tilbage fra Merck Serono 
S.A.                                                                            

København, Danmark; 2. august 2007 - Genmab A/S (OMX: GEN) offentliggjorde i    
dag, at selskabet har fået alle rettigheder til HuMax-TAC(TM) antistoffet       
tilbage fra Merck Serono efter Merck Seronos portefølje gennemgang. Globale     
rettigheder til HuMax-TAC blev tidligere udlicenseret til Merck Serono i maj    
2005. Genmabs resultatforventninger til 2007 påvirkes ikke af, at selskabet får 
rettighederne til HuMax-TAC tilbage.                                            

“Nu da vi har fået rettighederne til HuMax-TAC programmet tilbage, vil Genmab   
gennemgå programmet internt for at tage bestemmelse om fremtidige planer,”      
udtalte Lisa N. Drakeman, Ph.D., Chief Executive Officer hos Genmab.            

Om Genmab A/S                                                                   
Genmab A/S er en biotekvirksomhed, der udvikler og fremstiller humane           
antistoffer til behandling af livstruende og invaliderende sygdomme. Genmab har 
flere produkter under udvikling til behandling af cancer, infektionssygdomme,   
leddegigt og andre betændelsestilstande og hensigten er at fortsætte med at     
sammensætte en bred portefølje af nye lægemiddelprodukter. Derudover har Genmab 
udviklet UniBody (TM), en ny egenudviklet teknologi, der skaber et stabilt,     
mindre antistofformat. Genmab har afdelinger i Europa og USA. For yderligere    
oplysninger om Genmab, se www.genmab.com.                                       

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,         
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er     
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige      
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller   
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som    
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt,
inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og -udvikling,          
usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder     
uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, 
manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst,   
konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder,      
manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede       
medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og  
immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer,    
ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter    
samt andre faktorer. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere fremadrettede    
udsagn efter udsendelsen af denne meddelelse og er heller ikke forpligtet til at
bekræfte sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette  
kræves i medfør af lov.                                                         

Genmab(R), det Y-formede Genmab logo(R), HuMax(R), HuMax-CD4(R), HuMax-CD20(R), 
HuMax-EGFr(TM), HuMax-Inflam(TM), HuMax-TAC(TM), HuMax-HepC(TM), HuMax-CD38(TM),
HuMax-ZP3(TM) og UniBody(TM) er alle varemærker tilhørende Genmab A/S.          

Kontakt: Helle Husted, Sr. Director, Investor Relations, T: +45 33 44 77 30, M: 
+45 25 27 47 13, E: hth@genmab.com                                              
                                                                                
Fondsbørsmeddelelse nr. 33/2007                                                 

###

Attachments

33_humax-tac_rights_020807_dk.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading

  • Genmab A/S Share Capital Reduction
  • Major Shareholder Announcement